Uforstyrret og eksklusivt
Louisehøj rummer to stuer en suite forbundet med franske skydedøre, og begge lokaler har udsigt imod syd og til Kolding Fjord.
Begge stuer er smukt indrettet i dæmpede farver og med klassisk design. Der kan dækkes op ved 2 ovale eller 4 runde borde, og velkomstdrinken kan nydes enten i herreværelset eller vinterstuen. En anden mulighed er en vinsmagning i den eksklusive vinkælder med Louisehøjs egen vintjener.
Som vært på Louisehøj modtager du selv dine gæster på trappen, og aftenens program sammensættes efter dine ønsker og behov. Personalet på Louisehøj servicerer kun dit selskab.
Ved middage på Louisehøj anbefaler vi et max deltagerantal på 28 gæster fordelt ved 2 ovale borde eller 32 gæster fordelt ved 4 runde borde.