Det kreative rum
I underetagen på Louisehøj er det ene lokale indrettet som et traditionelt mødelokale med topmoderne mødefaciliteter, IT og AV-udstyr. Det andet møderum er et "kreativt rum", hvor mødedeltagerne kan udfolde deres egen kreativitet og indrette sig fuldstændig efter behov og ønsker med mobile borde, stole og sofaer. Her er skabt det ultimative idérum.
Væggene i lokalet er bl.a. forsynet med tænketavler i seks farver fra NSF Nordisk Skoletavle Fabrik. De seks tavler er inspireret af det kreative værktøj "6 Thinking Hats", som blev opfundet af fysikeren og forfatteren Edward de Bono. Han anses af mange for at være verdens førende autoritet, når det gælder kreativ tænkning og undervisning i tænkning som en færdighed.
Tænketavlerne er et spændende redskab, der kan anvendes ved alle mødetyper og være med til at skabe overblik og forståelse, når et møde og dets deltagere kører fast i argumentationer. Tavlerne fungerer som et spændende samarbejdsredskab og idéen, der ligger bag, er at få mødedeltagerne til at se alle sider af en aktuel sag.
På denne måde kan man opnå værdi af at kunne mødes og skabe fælles resultater og mål. Man skaber selv møderammerne, uanset om det drejer sig om at brainstorme, at komme videre i en proces eller hvis man simpelthen trænger til et break i løbet af en hektisk mødedag med masser af arbejde.
- Hvid tavle for objektive fakta
- Rød tavle for følelser
- Sort tavle for den negative bedømmelse i form af logiske barrierer
- Gul tavle for den positive bedømmelse i form af logiske fordele
- Grøn tavle for kreative alternativer
- Blå tavle for proceskontrol