Velkommen på Louisehøj!
To stuer en suite med udsigt over Kolding Fjord, herreværelse, vinterstue samt egen indgang skaber de perfekte rammer til et middagsselskab eller en forretningsmiddag. Invitér forretningsforbindelser, kollegaer eller bestyrelse på en udsøgt middag på Louisehøj, hvor diskretion og eksklusivitet er nøgleordene - her kommer kun et selskab ad gangen.

På Louisehøj er der mulighed for både at dække op ved ovale eller runde borde. Velkomstdrinken kan indtages i villaens smukke og unikke vinkælder eller på den vestvendte terrasse. Den efterfølgende kaffe og cognac serveres naturligvis i det gamle herreværelse.

Kokken, som tilbereder maden i Louisehøjs eget køkken, lader gerne døren stå på klem. Menuen er gennemtænkt ned til mindste detalje med råvarer af høj kvalitet og tilpasses gerne dine ønsker og behov.

På Louisehøj kan du frit vælge mellem en 7 retters forretningsmiddag, som serveres hele året eller en selskabsmenu, der er nøje sammensat efter hver sæsons særlige råvarer.

Vi tilpasser naturligvis gerne menuerne dine ønsker og behov.

Selskaber på Louisehøj er baseret på en middagsomsætning på minimum 15.000 kr